maandag, april 10, 2006


Hegnet omkring Holland

Af Thomas Mikkel Mortensen - Da regeringen fremlagde sit velfærdsudspil i denne uge, stod det klart, at Holland har fundet løsninger, som statsminister Anders Fogh Rasmussen og hans ministre gerne vil kopiere. Herunder en udlændingepolitik med skrappe tests, der har som mål at sætte et mere effektivt hegn op som værn mod uønsket indvandring. Men virker den hollandske model?

ROTTERDAM: »Klang!« Den store metallåge ryger op med et smæld. En efter en træder spillerne ned på betontrappen og ud på den trøstesløse parkeringsplads, hvor små fanflokke hele formiddagen har fulgt med i frisparksøvelser og høje knæløftninger på den anden side af hegnet.

Og de rødklædte Feyenoord-spillere fra Rotterdam når heller ikke mange skridt i retning af omklædningsrummet, før de er omgivet af en gruppe ivrige drenge med kameraer og autografblokke.
»Solomon! Solomon!« lyder det fra alle sider, da holdets mørke stjerne Solomon Kalou som en af de sidste sætter fødderne i det sorte asfaltunderlag uden for træningsbanen.

For i den hollandske havneby sætter fansene stor pris på den 20-årige afrikaners fodboldtalent. Men det gør mange andre hollændere også - herunder ikke mindst den hollandske landstræner Marco van Basten, der i Holland nyder samme agtelse som Michael Laudrup i Danmark.

Allerede i 2004 indledte Marco van Basten en kamp for at få Solomon Kalou med på landsholdet til sommerens verdensmesterskab i Tyskland.

Men den liberale hollandske integrationsminister Rita Verdonk har i flere omgange nægtet Feyenoord-angriberen, som kommer fra Elfenbenskysten, et hollandsk statsborgerskab.

»Jeg orker ikke at snakke om det mere,« siger Solomon Kalou til Berlingske Tidende og vender ryggen til.

Nederlag på point

I Holland er Solomon Kalou på det seneste blevet selve symbolet og omdrejningspunktet for debatten om, hvorvidt linjen over for landets immigranter er blevet for hård og adgangskravene til landet for skrappe.

Ikke mindst efter at Holland for et par måneder siden indførte en særlig indvandringstest, som Danmark har til hensigt at kopiere i en eller anden form. I Holland gælder testen kun for indvandrere fra ikke-vestlige lande, og den skal - sammen med en sprogtest - aflægges og bestås ude omkring i verden på Hollands ambassader, for at ansøgeren kan gøre sig håb om adgang til blomsterlandet.

For at komme Solomon Kalous - og mange hollænderes - ønske i møde fik stortalentet for nylig lov til at tage en lignende test, selv om han allerede var i landet som professionel fodboldspiller. Men for et par uger siden kom det frem, at han var dumpet i testen. Han skulle have 28 point, men fik 26. Blandt andet kunne den højtbetalte Solomon Kalou ikke svare på, hvor man får penge fra, hvis man går hen og bliver arbejdsløs i Holland.

Siden afslaget til Solomon Kalou har debatten braget løs. For godt nok støtter de fleste op bag regeringens hårde linje på indvandrings- og integrationsområdet, men altså - Solomon Kalou? Ham kan vi da godt bruge, lyder det fra folkedybet.

På den måde er debatten på udlændingeområdet blevet skærpet - ligesom i Danmark. Men uanset hvad man synes om de seneste hollandske tiltag for at begrænse tilstrømningen fra særlig fattige lande, synes de første spæde erfaringer at vise, at det kan sætte et effektivt hegn omkring Holland, hvad angår uønket indvandring.

Af samme grund har den danske regering ladet sig inspirere af Holland. Da regeringen fremlagde sit velfærdsudspil i tirsdags var en del af den omfattende pakke at indføre en særlig test for indvandrere - herunder både en sprog og kulturtest, der skal sortere indvandrere fra på baggrund af deres viden og holdninger. Og den danske interesse forstår man godt hos den liberale regering i Holland, der slås med mange af de samme problemer med integration af udlændinge som i Danmark.

»For at kunne deltage i vores samfund er det nødvendigt, at man kender til landets love, vores historiske kontekst, vilkårene på arbejdsmarkedet og at man kan tale hollandsk. De sidste 20 års erfaringer med integration har vist os, at alt for mange immigranter lever under primitive forhold uden uddannelse og arbejde. I Holland har vi over 600.000 immigranter, som ikke kan gøre sig forståeligt på hollandsk,« forklarer Maud Bredero, pressesekretær for den hollandske integrationsminister Rita Verdonk, om baggrunden for at indføre de særlige immigrationstests.

Bryster og bøsser

Sammen med indvandringstesten har hollænderne udsendt en video, der fortæller kommende immigranter - fra ikke-vestlige lande - hvordan det hollandske samfund fungerer.

Den fortæller blandt andet om hollændernes frisind og byder på både bare bryster og kyssende bøsser. Samtidig tegner videoen et billede af et meget lille, overbefolket land, hvor der simpelthen ikke er plads til flere mennesker. Der bruges tid på at forklare, at en større del af Holland ligger under havets overflade, hvorfor en væsentlig del af landet er i fare for at blive oversvømmet. Og så er der selvfølgelig det hollandske klima, som en stor del af året byder på kulde og regn.

Abdou Menebhi fra indvandrerorganisationen Emcemo har tidligere beskyldt regeringen for at have produceret filmen med det ene formål at skræmme muslimer fra at søge mod Holland. Men det afviser Maud Bredero fra integrationsministeriet.

»Anklagen om, at vi har lavet videoen for at chokere muslimer fra at immigrere til Holland, er helt ude i skoven. Vi vil bare informere potentielle indvandrere om, at vi i Holland har nogle helt grundlæggende frihedsrettigheder, som alle er nødt til at respektere,« siger Maud Bredero med henvisning til sekvensen med bøsserne og de bare bryster.

»Og det er absolut ikke meningen, at videoen skal være morsom,« tilføjer hun på spørgsmålet om, hvorfor videoen fremstiller hollænderne og deres »synkende land« på en knap så flatterede måde.

Drastiske visioner

I Rotterdams slidte gader bakker folk også op om såvel video som de nye immigrationstests. Næsten to tredjedele af byens ca. 600.000 indbyggere mener, at antallet af indvandrere bør reduceres. Og havnebyens bystyre har på flere måder forsøgt at skærpe linien over for de mange udlændinge. For to måneder siden indførte byen en såkaldt borgerkode, der i syv punkter definerer, hvad en god Rotterdam-borger skal kunne, for at indbyggerne kan leve i harmoni med hinanden.

Her er hovedbudskabet, at alle byens borgere skal forpligte sig til at tale hollandsk i det offentlige rum for at undgå en sprogkløft. Den hollandske integrationsminister Rita Verdonk har støttet ideen og ønsker den indført i resten af landet. Hun har dog afvist, at forslaget vil blive ophøjet til lov.

I den mondæne Rotterdam-bydel »Kop van Zuid« ved den storslåede buede Erasmusbro møder vi manden, der om nogen har stået i spidsen for byens hårde kurs mod indvandrere. Iført et glat, nålestribet jakkesæt og med et rødvinsglas i hånden læner Marco Pastors sig godt tilbage i stolen ved et hjørnebord på Café Loos midt i byen.

I Holland er Marco Pastors kendt for at være den nye bannerfører for de politiske visioner, som kostede vennen og højrefløjspolitikeren Pim Fortuyn livet for næsten fire år siden. Og han vedkender nærmest ærefuldt, at han ser sig selv som Fortuyns naturlige arvtager.

Indtil november sidste år indtog Marco Pastors den prestigefyldte post som Rotterdams byggeborgmester, men blev afsat af bystyret efter at have udtalt til en lokal avis, at mange muslimer bruger deres religion som undskyldning, når de begår kriminalitet. En udtalelse, han stadig står fast på.

»Jeg er ikke racist, jeg er bare kritisk over for personer, der ikke opfører sig ordentligt og ikke vil lade sig integrere i vores samfund. Og her i Holland har det vist sig, at mange muslimer ikke har nogen særlig interesse i at deltage aktivt,« siger Marco Pastors, hvis lokale højrefløjsparti, Leefbart Rotterdam, sidder på næsten en tredjedel af byens stemmer.

Selvsikker og tilbagelænet kommer Marco Pastors med en række bud på, hvordan integrationsproblemerne i Rotterdam skal løses. Og hvordan byens omkring 160 forskellige nationaliteter bør opføre sig. Men den veltalende mand frygter for byens fremtidsudsigter, når seks ud af ti indbyggere i 2017 vil være af anden etnisk oprindelse end hollandsk.

»Hvis immigranterne til den tid opfører sig på samme måde, som de gør i dag, vil det være en katastrofe for byen. Hvis de er lige så kriminelle, arbejdsløse og dårligt integrerede som nu, ender vi med at få en by, som ingen andre end de gider at bo i. Vi er nødt til at gøre noget drastisk for at ændre deres adfærd,« forklarer han og siger, at hans mål er at blive valgt ind i landets parlament til næste år.

Også spørgsmålet om byens fodboldstjerne Salomon Kalous fremtid på det hollandske landshold har Fortuyns arvtager, der selv har sæsonkort til Rotterdam-holdets kampe på hjemmebanen De Kuip, et kontant svar på:

»Jeg kan godt lide ham som Feyenoord-spiller, men han har intet at gøre på landsholdet. Han er jo ikke fra Holland.«




Door Hans-Peter op 2006 04 13

Precies !


Door frans01 op 2006 04 17

vertaal ff slimpie


Door Hans-Peter op 2006 04 18

Ik geloof dat er staat dat de Denen Marco Pastors wel zien zitten als spits bij Feyenoord.


Door Wouter van Dis op 2006 04 18

Goed lezen is ook een vak. Er staat toch duidelijk : Han er jo ikke fra Holland.


Door Wouter van Dis op 2006 04 18

Oftewel Hans en Jo en ikke en Frans komen uit Holland.


Door frans01 op 2006 04 19

klein misverstandje oplossen

ik kom niet uit holland, ik woon er, ik werk er ik ben er getrouwd

maar ik kom uit Noord Brabant!!!


Commentaar pagina 1 van 1 paginas